Menu

SPORT 24 CUP - SPILLEREGLER

U5 - U6 - U7:  Spiller på tværs af banen. Hold af 3+2. Hallens håndbold bane er delt op i 3 baner med net. Bander rundt om håndboldbanen. 3-mands mål monteret ind i banderne. Spilletid af 7 minutter/kamp. Forældre dømmer. Anvendes 3er bold.
   

U8 - U9 - U10 U11 - U12:

Spiller på langs af håndboldbanen. Hold af 4+3. Bander rundt om banen. Håndboldmål anvendes. Man spiller over hele banen uden fast målmand. Der må ikke reddes med hænderne. Tilgang af én spiller med målforskel på 3. Spilletid af 8 minutter/kamp. Erfarne dommere anvendes. Anvendes 4er bold, dog U8 med 3er bold. U8 og U9 spiller med lav overligger i målet. 
   
U13 - U14 U15 - U16: Spilles på langs af håndboldbanen med 7-mands mål, sikret i gulvet. Bander rundt om banen. Hold af 4+3. Net opfang bag målene, hvor nettet er trukket stramt ned til overliggeren. Når bolden rammer det udspændte net og rammer banen i et direkte forløb fortsætter spillet. Alle spillere må færdes over hele banen. Man spiller over hele banen. Fast målmand, der må tage med hænder og anvende handsker. En af spillerne på hvert hold SKAL være målmand (trøje adskiller sig fra øvrige spillere). Alle reglerne omkring målmanden fra udefodbold, gælder også inde. Når målmanden har holdt bolden, må han ikke spille (kaste, sparke, heade) den direkte over midterlinjen. Bolden skal forinden have rørt gulvet, bande eller anden spiller udenfor eget straffesparksfelt, overtrædelsen medføre frispark til modpartiet, der hvor bolden passerer midterlinjen, (medfører ikke udvisning). Der må anvendes klubhold og sammensatte hold inklusiv mix hold. Spilletid af 9 minutter/kamp. Anvendes boldstørrelse 4. 
   
U19/Senior: Spilles på langs af håndboldbanen med 7-mands mål, sikret i gulvet. Bander rundt om banen. Hold af 4+3. Net opfang bag målene, hvor nettet er trukket stramt ned til overliggeren. Når bolden rammer det udspændte net og rammer banen i et direkte forløb fortsætter spillet. Alle spillere må færdes over hele banen. Man spiller over hele banen. Fast målmand, der må tage med hænder og anvende handsker. En af spillerne på hvert hold SKAL være målmand (trøje adskiller sig fra øvrige spillere). Alle reglerne omkring målmanden fra udefodbold, gælder også inde. Når målmanden har holdt bolden, må han ikke spille (kaste, sparke, heade) den direkte over midterlinjen. Bolden skal forinden have rørt gulvet, bande eller anden spiller udenfor eget straffesparksfelt, overtrædelsen medføre frispark til modpartiet, der hvor bolden passerer midterlinjen, (medfører ikke udvisning). Der må anvendes klubhold og sammensatte hold inklusiv mix hold. Spilletid af 9 minutter/kamp. Der må deltage senior spillere på Serie 5 og Serie 6 niveau plus 1 spiller over dette niveau, i henholdsvis B eller C niveau. For U19 spillere må der deltage spillere på Liga 2 og Liga 3 niveau plus 1 spiller over dette niveau, i henholdsvis B eller C niveau. U19 og Senior hold blandes sammen og der søges spillet adskilt i B og C niveau. Der må anvendes klub hold, sammensatte hold eller firma hold. Anvendes boldstørrelse 5.
   
Pointlighed:

Ved pointlighed, da gives resultatet ved nedenstående prioritets rækkefølge:

  1. Færrest udeblivelser
  2. Bedste målforskel i samtlige kampe
  3. Flest scorede mål i samtlige kampe
  4. Flest kamppoint i indbyrdes kampe
  5. Bedste målforskel i indbyrdes kampe
  6. Flest scorede mål i indbyrdes kampe
  7. Flest vundne kampe

Når kampen skal afgøres (Semifinale/Finale), spilles der til første scorende mål - højst i 5 minutter. Hvis ikke der er fundet en vinder efter 5 min. så er der straffespark konkurrence, bedst ud af 3 spark til hvert hold. Fair Play principperne skal anvendes. Husk respekten - også uden for banen.

   
Hold: Der må anvendes mix hold i alle årgange - og sammensatte hold.