Menu

2018

ÅHF Pokaler uddelt i 2018 for 2017-sæsonen:

Bo Bergstroem fik fortjent pokalen og udnævnelsen som Årets Ungdomstæner med sit engangement for de ældste ungdomsdrenge i U19. Med sit blink i øjet og friske kommentarer, men altid med seriøsitet og et ønske om at træne drengene og øve elementer i forhold til de seneste kampe. Bo kæmpede for at samle drengene til træning, og give dem en fodbold oplevelse i at være sammen på et hold og yde en indsats. I vinteren 2017/2018 trænede Bo et futsal hold blandt drengene i Futsal Herresenior C-rækken, hvor holdet fastholdt en 3. plads blandt 7 hold. Det betød at futsal holdet kvalificerede sig til DBU Regionsmesterskabet i Juelsminde den 27. januar 2018. Her kæmpede de for medaljer, som var meget tæt ved, men et 0-2 nederlag i sidste kamp henviste drengene til 3. pladsen i regionsfinalen mod de mere "voksne" hold. Bo stoppede som træner i starten af 2018, da der ikke var opbakning blandt spillerne til at fortsætte i U19 regi. Tak til Bo for engangement og vilje til at ville fodbold med U19-drengene.

Christoffer Møller & Lasse Bjerring trænede i efteråret 2017 ÅHFs Senior Seire 5 hold, der i foråret 2018 fremstår som nyoprykket Serie 4 for ÅHF. Stor fortjeneste herfor til Christoffer og Lasse, der begge spiller på holdet. De fortjener stor ros for at samle holdets spillere til træning og stå for en god logistik omkring  holdet, der som nævnt havde en super efterårssæson. Stort tillykke og tak til Lasse og Christoffer for deres engagerede og gode indsats. De modtog begge i forening pokalen for Årets Trænere i ÅHF. 

Mads Kildal Christensen blev Årets ÅHFer. Her ses han med diplomet for netop nyerhvervet B2 kursus hos DBU. 18-årige Mads Kildal Christensen fra Åstrup/Hammelev Fodbold er en ung mand med et stort fodboldhjerte som en god fodbold ambassadør i lokal området. Han har stor lyst til at prøve nye aspekter af fodbolden særligt som træner og dommer, men også som spiller. Mads har netop føjet et nyt kapitel til sin træner uddannelse, idet han har gennemgået B2 træner uddannelsen med et kursus på 70 timer hen over vinterferien og i en weekend i januar. B2-kursuset omhandler taktiske og tekniske emner, fysiologi, ledelse, fairplay emner samt metoder og pædagogik. Mads er dermed godt uddannet til at træne U13-drengene i ÅHF. Desuden er Mads DBU Jylland Ambassadør og er involveret i en arbejdsgruppe i DBU Jylland Region 3 om fremtidens børnefodbold. Mads er en super repræsentant for ÅHF og for lokalfodbolden i det hele taget. 

Åstrup IFs GENERALFORSAMLING 3. FEBRUAR 2018.

Audry Munanira & Asbjørn Olsson blev i forening af af Åstrup/Hammelev Fodbolds ledelse indstillet og motiveret til Åstrup IF Hovedbestyrelsen, for at modtage prisen som Årets Træner 2017. Under Åstrup IFs generalforsamling 3. februar 2018, blev netop Audry og Asbjørn udnævnt til at modtage prisen for deres helt særlige og gode indsats som trænere for nuværende ÅHF U17 hold i Åstrup/Hammelev Fodbold. På billedet fik de overrakt pokal og blomster den følgende mandag, idet de med holdet deltog i DBU JM i Indendørsfodbold under generalforsamling.  

Jess Kildegaard Oredsen, Karsten Rasmussen & Per K. Christensen blev under Åstrup IFs generalforsamling 3. februar 2018 udnævnt til at modtage prisen som Årets Ledere i Åstrup IF i forhold til projektet og arbejdet omkring Åstrup Multibane, som de sammen har skabt særligt i 2016 og 2017. 4. november 2017 var der officiel åbning af Åstrup Multibane. Et stort og flot stykke arbejde med praktiske beslutninger, rejsning af økonomiske midler, planlægning og meget andet for at skabe Åstrup Multibane som et fritidsprojekt for Åstrup IFs brugere og alle andre. Åstrup Multibane er nemlig en offentlig bane til gavn for motion og sundhed, samt positive relationer folk i mellem.